Når kroppen bruges som skraldespand.

Solen skinner fra en skyfri himmel. Den lille pige kommer gående med sin farmor i hånden. Isen er stor. Den lille hånd skifter isen fra venstre til højre. Den er tung. Og begyndt at smelte.

Farmor siger: ”skynd dig at spise din is, Caroline, inden den smelter!”. Caroline prøver forsigtigt at sige til farmor, at den er for stor, men farmor vrisser og ordene når aldrig helt at forlade Carolines mund..  Efter gentagne tiltag for at nå at opsamle den smeltede is med tungen, opgiver Caroline grædende ”..men farmor den er alt for stor til mig”.

NU er farmor vred. Og skuffet. ”Caroline, SÅ kan du lære det. NU har farmor købt sådan en stor is til dig og brugt en masse penge på den, og så vover du at lade være med at spise den?! DET skal jeg huske, så køber farmor ADRIG sådan en stor is til dig igen!"

Caroline græder. Skylden er enorm. Hun overvurderede sin maves evne til at optage store mængder af frossen fløde og sukker. SKAM dig Caroline - hvordan kunne du gøre det mod farmor..?

Man behøver ikke længere undre sig over farmors overvægt.. Med det sæt regler i mente må der blive spist en del rester i farmors hjem…