...Skole

Klokken er 7.55 og uret ringer. Ikke.

Drengene skal i skole. Men vi har ikke travlt. Far er for længst i gang, og sidder bag skærmen, men har selvfølgelig tid til et kærligt ”Hej skat, har du sovet godt?” Og et kram.

Morgenmad. Stadig i nattøj. Vi sidder stille og roligt. Taler om nattens drømme. Ugeplanen læses. De to yngste skal have Google Meet møde kl. 9.

De glæder sig til at ”være sammen med kammeraterne. Hver for sig”.

Jeg er med på en lytter udenfor den yngstes værelse. Jeg hører, han sidder og synger ”fredagssangen” med sin klasse. Han lyder glad. Han taler med sine lærere, og de spørger hvordan han har det. ”Vi går en masse ture”, siger han. Og jeg ser gennem nøglehullet, at han sidder og smiler. De er nærværende og han mærker det på sin side af skærmen. De er næsten i samme rum.

Mødet slutter og han kommer løbende: ”Mor, det var virkelig hyggeligt!”

Ældste afkom er lidt utilfreds med køkkenets manglende indhold af brød. Tre kvarter efter, har han bagt de dejligste boller.

Frikvarter. Boller. Te.

Nu er det den ældstes tur til Google Meet møde og alle lover at være stille.

Der er et par ”bump på vejen”. En mindre slåskamp. Én taber sin bolle. Med smørret nedad.

Men vi har ikke travlt. Der tørres af. Tørres tårer. Tales. Vi er videre. Rigere på erfaringer. Rigere på at løse konflikter. Kun fattigere på en halv bolle.

Matematik: √. Dansk: √. Engelsk: √

Natur og teknologi: Der skal ses film for den mellemste i 5. Hans lærer foreslår, at de laver popcorn og inviterer deres forældre til at se filmen sammen med dem. Jeg glæder mig.

Den ældste skal bruge hjælp til et matematikstykke. Jeg er rimelig skarp til matematik, men lige nu har jeg glemt alt. Og jeg vil helt sikkert ikke kunne forklare det pædagogisk korrekt. Til en teenager. Men YouTube får ansvaret og pludselig indtræder det store smil! ”YES!”

Den yngste kommer, da jeg står og laver frokost. Hønsesalat og tunsalat. Med grønne og hvide asparges. Og bacon. Jeg rister rugbrødet og tunsalaten røres sammen. ”Mor, jeg elsker det, jeg har aldrig fået så god frokost i skolen!”

De næste par timer sidder de ved hver deres computer og jeg er i pendulfart imellem dem, samtidig med jeg prøver at få lavet mine egne ting. Opvask, rengøring og tøjvask oveni. Det er ikke optimalt hver dag. Men det var livet altså heller ikke, før denne krise indtraf.

Det går faktisk rigtig godt, især takket være lærerne. Aldrig før, har jeg haft så meget skriftlig dialog med dem. Og aldrig før, har jeg forstået så meget af deres skolegang som nu.

Intet kan ændre alt det gode: At børnene er mere selvhjulpne end nogensinde. Vi finder nye kreative løsninger på meget. Masser af læring. Nærvær. Intensitet. Tolerance. Og ikke mindst; lækker frokost. Hver dag.

Vi er heldige herhjemme. Og vi er raske.

Jeg føler en sjælden form for taknemmelighed over al den læring, der er i denne tid.

FRI!!

Drengene iler ned ad trappen, fodboldstøvlerne snøres og 7 sekunder efter, er de ude på græsset i nærheden og jeg ser dem først igen, når der er aftensmad 😊