Det ringer ind. Klokken er 8.

De fleste børn er allerede kommet i 7.A. Nogle sidder stille. Andre løber rundt. Emil kaster en blyant efter Mikkel og rammer ham lige ved øret. Mikkel går amok og løber hen til Mathias og tager fat om nakken på ham og lægger ham på gulvet. Hans baghoved rammer gulvet med et ”klunk” og han bliver helt stille. Sekundet efter begynder han at græde.

Klokken to minutter over 8 kommer læreren ind. Han er 55 og har været lærer i mange år. ”Hvad fanden sker der, hvad har du gang i Mikkel? Jeg er SÅ træt af dig. Jeg lover dig, hvis han har fået hjernerystelse, så ryger du ud af skolen!”

Mikkel smækker døren med et brag og råber ”din fucking psykopat”, og stille - mens læreren ikke hører det: ”jeg smadrer dig”.

Oppe på kontoret får Mikkel en advarsel af skolelederen. Der bliver skrevet hjem.

”Mikkel har i dag været oppe at slås med Mathias. Han har taget et kraftigt tag ved halsen og Mathias har slået hovedet i gulvet. Vi accepterer og tolererer ikke den slags adfærd her på skolen.

Mvh. Jens Petersen, skoleleder.”

Dagen efter møder Mikkel igen i skole. Han er stille. De andre tager automatisk afstand til ham. Mikkel er ikke populær i lærerens øjne. Heller ikke i Mathias’ eller de andres. Han er alene. I frikvarteret går han rundt. Alene. Og bliver indebrændt.

Næste time skal de have dansk. Berit kommer ind i klassen. Hun er forvirret og stresset. Hun har lige været sygemeldt i 5 uger med stress. Den alvorlige slags. Den slags, der er opstået som følge af et arbejdsmiljø, hun ikke trives i. Det ved skolen. De ved også, hun har en klasse med 2-3 udfordrende elever. ADHD, Tourettes og en, der har reageret voldsomt, siden hans forældre blev skilt. Elever, der ikke helt gør som læreren siger.

Hun siger: ”Øhh hvad var det nu... hvor lagde jeg min taske...?” Signe, som står tættest ved katederet, bliver spurgt om hun har set hendes taske. Det har Signe ikke. Berit går tilbage på lærerværelset og kommer ned 4 minutter senere med sin taske. Da hun kommer tilbage, er næsten hele klassen urolig. To piger er blevet uvenner og den ene sidder og græder. Mathias sidder og prikker til sin sidemakker, hver gang han kigger væk.

Berit bliver stresset. ”Hold nu op unger. I er alt for store til det her. Sæt jer ned og vær stille.” Ingen hører rigtigt efter. De registrerer tonen af magtesløshed i hendes stemme. ”Stop så. Sæt jer ned! SHH!” Der sker stadig intet. ”STOP SÅ FOR POKKER!!” Børnene sætter sig ned, men der er stadig en summen af manglende koncentration. Intet fokus. Flere sidder og snakker.

”Nå, hvad var vi nået til..? Jo, har I analyseret romanen færdig med Peter, som var vikar for mig? Børnene svarer, at de har lavet noget af den, men de fleste gange spillede de rundbold og så en film...

Læreren sukker...

Børnene snakker... Tonen er bebrejdende og opgivende... Og tildels ligegyldig.

Læreren går hjem… Næste dag er hun sygemeldt. Igen.

Så spørgsmålet er: Er det virkelig børnene, der i dag er uopdragne curlingbørn, som ikke forstår en fælles besked, eller er det skolen (lærerne), der mangler struktur og lederevner? Og en højere arbejdsmoral?

Og hvem har egentlig ansvaret for, at en lærer opfører sig ordentligt?

- Og bliver ved med det…